Baggrund

Ordet “manuel” kommer fra ordet manus, som betyder hænder. Dvs. med dine hænder som værktøj behandler og hjælper du med et helhedsorienteret syn mennesker med et bredt udvalg af skavanker. Om det så er fordi de har et stresset nervesystem, specifikke problemer i muskler og led eller har brug for et frirum, hvor de kan få lov til at blive gennemgået og behandlet med henblik på, at de skal have det bedre i deres krop og sind.

Hovedunderviseren på Manuel Terapeut hedder Cem Öz. Han er uddannet fysioterapeut fra Skodsborg fysioterapeutuddannelse og Osteopat M.R.O. DK. fra IAO (International academay of Osteopathy). Han har mere end 10 års undervisningserfaring både inden for traditionelle grundfag som anatomi, fysiologi og sygdomslære på AFS Skolen samt undervist på fysioterapeutuddannelsen og Masterclass i Kropsterapi.

Pernille Thomsen, fysioterapeut og master i sundhedspædagogik. Ekstern lektor og har to årtiers undervisningserfaring. Forfatter til bl.a. “Husk at fodre din søhest” og har i mange år arbejdet med særligt sensitive børn og det fascielle system.

Uddannelsen er evidensbaseret og bygget op om filosofi, videnskab og den praktiske udførelse af en effektiv manuel behandling. Dvs. at du både får et helhedssyn af mennesket, et højt niveau af anatomisk og fysiologisk kendskab, samt et bredt udvalg af effektive behandlingsteknikker.

I sidste ende vil du leve op til vores krav om at blive en kompetent, ærlig og effektiv behandler.

Adgangskrav og tidsforbrug

Vi sætter en stor ære i, at alle uanset baggrund kan være med. Om du har en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks fysioterapeut eller ingen sundhedsfaglig baggrund har, skal du igennem de samme eksamener. Derfor er alle velkomne uanset forudsætninger. Vi har stor erfaring med at formidle avanceret stof på et niveau, uden at gå på kompromis med fagets kvalitet. Vi har fået positiv feedback i tidligere brugerundersøgelser og vi har scoret højt både i forhold til fagligt niveau, omfang og formidling. 

Hørt på uddannelsen:
Hold da op, Cem. Jeg forstod ikke det her på 3,5 år på fysioterapiuddannelsen og du har lige forklaret mig det på 20 minutter og nu fatter jeg det.”  

Så kort fortalt, nej der er ingen adgangskrav til studiet andet end, at vi forventer , at du er en dedikeret ildsjæl.

Helt lavpraktisk strækker uddannelsen sig over 2 år af 40 undervisningsgange af to sammenhængende dage. Undervisningen finder sted i Københavnsområdet. Yderligere indgår løbende supervision af de manuelle teknikker af Osteopat D.O. Cem Öz. 

Desuden skal du være forberedt på en del selvstudie. Afhængig af dine forudsætninger kan selvstudie-delen være mere eller mindre omfattende. Vi vurderer, at ca. 2-6 timer ugentligt. 

Undervisningsdagene er fordelt på weekender og hverdage, så vi så vidt muligt viser hensyn til dem af jer, der eventuelt har arbejde og familie ved siden af, som skal passes.

Der er en halvårlig eksamen i både teoretisk viden og praktisk udførelse af teknikker.

Efter uddannelsen

Der vil i slutningen af uddannelsen også være fremlæggelser af alt fra revisorer til marketingeksperter, som vil holde oplæg, som vil hjælpe dig med at starte din nye karriere. Desuden er der fremlæggelse fra en coach, som vi hjælpe dig med konkrete værktøjer, vil hjælpe dig til at målrette starten på din karriere.

Vi har meget på sinde at støtte dig gennem hele uddannelsen og afslutter med, at du er ordentligt klædt på til at starte din nye karriere. Vi tager dig i hånden fra dag et af og giver ikke slip, før du er klar. Dette uanset om du vil arbejde i eksisterende klinik eller starte som selvstændig.

Hvis du allerede er i gang som behandler, kan du højne niveauet af dine behandlinger. Vi har stor erfaring med at hæve niveauet for uddannede behandlere herunder kropsterapeuter, fysioterapeuter mm.

Som Manuel Terapeut har du mulighed for at leve og leve godt af at hjælpe dine medmennesker.

Efter endt uddannelse har du papir på, at du er uddannet Manuel Terapeut fra Correction Academy. 

Efter endt uddannelse lever du automatisk op til de krav, der stilles til at blive godkendt RAB (registreret alternativ behandler). Dette betyder i praksis, at du fra dag 1 som færdiguddannet hos os, kan blive momsfritaget. 

I og med, at de nødvendige fag for RAB-godkendelse er indbygget i vores uddannelse, sparer du den tid og de penge, som du normalt skulle investere for at få den vigtige viden og godkendelse.

Pris

Vi er en helt ny uddannelse, så du får mulighed for til en favorabel pris at være en del af første hold. Følgende er inkluderet i uddannelsen;

  • undervisning
  • supervision
  • eksamener
  • RAB-godkendelse
  • udslusningsforløb med coach
  • marketingsekspert og revisor samt lovning på, at du bliver undervist af erfarne ildsjæle, som vil dig det bedste.

Din investering pr år: 84.900 kr. Der er mulighed for at dele investeringen op i 4 rater pr år. Du kan spare yderligere 9.900 ved at betale hele raten på én gang. 

Du vil hurtigt lære teori og teknikker nok til, at du som studerende kan tilbyde løbende behandlinger og dermed har mulighed for at tjene hele din investering ind sideløbende med uddannelsen. 

RAB-godkendelse, som kræver 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære er inkluderet i vores uddannelse. Dette sparer dig for et betragteligt beløb og ekstra tidsinvestering, som du ellers skulle tage enten sideløbende eller separat efter endt uddannelse.

Står du uden job, så kontakt evt. din sagsbehandler, fagforening eller lignende med henblik på at få støtte eller betalt uddannelsen.

De 3 grundpiller

Vi ser det at være en komplet behandler som en taburet med tre ben.

  • Man skal have styr på sit menneskesyn (sin filosofi),
  • Man skal kunne sin teoretiske baggrund inden for bl.a. anatomi, fysiologi og sygdomslære
  • Og man skal være en dygtig håndværker, som kan sine manuelle teknikker.

Som behandler vil du falde uden disse tre grundpiller til at understøtte dig, akkurat som en taburet ville falde uden sine tre ben.

Tilmelding til infomøde

Kontakt Os

Vi bestræber os på at besvare din besked samme dag, som den er modtaget.

"(Påkrævet)" indikerer påkrævede felter