Dermatomer og Myotomer.

Hvad er dermatomer og myotomer?  Og hvad kan vi bruge dem til i klinisk praksis?

Den menneskelige krop består af milliarder af celler. Små enheder som hver især udgør en del af os. Disse celler har en masse egenskaber og elementer som de har til fælles, men de kan også deles op i flere undergrupper. 

Organceller og nerveceller

Der findes eksempelvis muskel-celler som er specialiserede i at kunne kontrahere. Knogleceller som udgør vores stærke og stive knogler og flere specialiserede vicerale celler (organceller) mm. Vi har så også en gruppe celler som hedder nerveceller. Det er celler som er specialiserede i at sende og modtage elektriske signaler via lange tråde (axoner).

Vores cellers somaer (selve celle ”kroppen” som indeholder cellekernen) findes i en samlet stor masse i vores kranie og kaldes hjernen. Det er dog ikke kun i hjernen at vi har nerveceller, da det også er nerveceller der udgør vores rygmarv og der findes flere samlinger af nerveceller langs vores rygsøjle (den sympatiske grænsestreng). Fra disse udgår lange samlede tråde til og fra vores væv som vi kalder for nerver.

Disse nerver har navne og forløb som er detaljeret beskrevet i litteraturen og som kan studeres af de nysgerrige og fagfolk. Disse nerver (tænk ledninger) forlader vores rygsøjle i par (en højre og en venstre) ud fra nogle huller som hedder forarmen intervertebrale. Vores rygsøjle består af 7 nakke, 12 thorakale og 5 lumbale hvirvler, samt korsbenet (sammensmeltning af 5 sacrale hvirvler, kaldet sacrum) og halebenet.

Ryggens hvirvler

Ud fra disse niveauer udgår der så nerver til hele kroppen. De beskrives fra den øverste C1 til den nederste S4. Vi har dog et ”ekstra” par nerver cervicalt og det betyder at vi fra 7 nakke hvirvler har 8 cervikale (nakke) nerver som kaldes C1 til C8 (der afgår en nerve ovenfra vertebra C1 og en under vertebra C7 og dermed afgår der 8 nerver fra 7 niveauer). 

Disse nerver dækker så (blandt andet) forskellige cutane (hud) områder på vores krop og disse områder kan ses tegnet ind på videoen og kaldes for dermatomer. Som det kan ses så dækker eksemplvis de cervikale nerver primært vores skulder arme og hænder. De thorakale (kaldet T1 til T12) dækker primært bryst, abdomen samt ryg hvor de lumbale samt sacrale (L1 til L5 samt S1 til S4) nerver vores baller, ben og fødder. 

Sensoriske signaler

Som nævnt så er består nerverne af celler som kan sende elektriske signaler til og fra. Disse signaler sendes til og fra vores væv som eksempelvis hud, bindevæv og knogler (sensoriske signaler). Det er de sensoriske signaler som så bliver tolket i vores hjerne og vi får en oplevelse af berøring, smerte, kulde, varme mm. afhængig af den type stimuli vi får på vores væv/hud. 

I tilfælde af sygdom og strukturelle skader som diskusprolapser, diskucprotusioner, foraminelle indsnævringer mm. kan de åbninger (forarmen intervertebrale) som nerverne træder ud af, bliver mekanisk kompromiterede eller kemisk irriterede. I sådanne tilfælde kan der opstå signalforstyrrelser fra disse ledninger.

Dette kan give sig udtryk i form af en eller flere symptomer som kan være forstyrrelser/smerter (tænk eksempelvis brændende, prikkende, stikkende, udstrålende og sovende fornemmelser fra de områder som nerven (ledningen) forsyner. Eksempelvis så forsyner nogen af de nervetråde som kommer fra den 6 nakkehvirvels nerve (C-6) blandt andet tommelfinger området. Hvis der er en sygdom eller problematik i området (eksempelvis en prolabs) kan det irritere nerven og give sensoriske symptomer og smerter i området. 

Motoriske signaler

Der kan via disse nerver også sendes motoriske signaler til tværstribet (skelet muskulatur) som gør at vi kan aktivere vores muskler og dermed bevæge os. samt glat- muskulatur (eksempelvis kar muskulatur) som sørger for at trække vores kar sammen hvis der skal føres mindre blod igennem. 

På samme måde som at der er niveauer (eksempelvis C6) der svarer til et cutant område på tommelfinger og underarm, er der nerver som motorisk innervere muskler som så kan være kompromiterede ifbm skader/sygdomme. Her ser vi så en nedsat funktion(styrke) af musklen og ved svære tilfælde helt mangel på kontakt til muskel (lammelser). Sammenhængen mellem vertebral niveau og muskler kaldes for Myotomer. Eksempelvis vil en afklemning af C6 give nedsat evne til at flekterer (bøje) i albuen. Og en afklemning af C7 vil give nedsat funktion af triceps og dermed ekstension af albue leddet.

Så i og med at vi ud fra motoriske og/eller sensoriske symptomer kan vurdere hvilket niveau der eventuelt er skader/sygdom på, kan vi bruge denne teoretiske viden sammen med en række kliniske test til at vurdere hvor der evt er øget risiko for at der er strukturelle og/eller funktionelle problematikker.

Mkh.

Cem Öz.

 

 

 

Correction Academy lukker

Vi håber at denne besked finder dig vel. Det er med en blanding af følelser, at vi meddeler, at Correction Academy vil lukke ned efter mange års dedikeret service inden for undervisning i manuelle teknikker og biomekaniske tankegange.

Siden vores grundlæggelse i 2004 har vi haft fornøjelsen af at dele viden og færdigheder med en bred vifte af professionelle inden for sundhedssektoren.

Vi ønsker at udtrykke vores dybfølte taknemmelighed for den støtte og tillid, som vores kunder har vist os gennem årene. Det har været en fornøjelse at være en del af jeres faglige rejse og bidrage til jeres fortsatte udvikling som manuelle terapeuter.

Hvis der ønskes supervision eller lukkede kurser, er I velkomne til at kontakte Osteopat D.O. og Fysioterpeut Cem Öz direkte på [email protected]

Kh Cem Öz og Tobias Willerslev Jørgensen